Skip to main content

ArosKiropraktor, Vester Allé 7, 2. sal tv., 8000 Århus C

4,9 ud af 5

Undgå ventetid – Ring og bestil tid i dag på 8612 0044

Søvnproblemer

Søvnløshed er en subjektiv klage, der omfatter vanskelighed ved at falde i søvn og fastholde søvn. Ofte er søvnproblemerne forbundet med udtalte daglige symptomer som f.eks. træthed, koncentrationsbesvær, øget irritabilitet og hovedpine.

Søvnproblemer

Årsager til søvnproblemer

Søvnløshed er et meget almindeligt problem i kortere eller længere perioder. Årsagerne til søvnbesvær er typisk betinget af ydre årsager som:

  • Stress
  • Følelsesmæssige forhold
  • Psykiske årsager f.eks. depression og angst
  • Akut sygdom
  • Smerter i bevægeapparatet
  • Hovedpine

Søvnproblemer på grund af akutte eller kroniske smerter i bevægeapparatet er meget velkendte. Ofte vågner man, fordi det gør ondt, når man skal vende sig i sengen, eller at man har svært ved at finde ro pga. smerterne.

Hvorfor sover vi?

Kroppen har brug for søvn, som er en uundværlig del af genopbygningen af dens funktioner. Vi sover blandt andet fordi:

  • Man sparer energi, fordi kropstemperaturen sænkes.
  • Der produceres forskellige hormoner til genopbygningen af kroppen.
  • Det styrker immunforsvaret.
  • Hjernen restituerer og genopbygges.
  • Forebygger åreforkalkning ved at holde blodkarrene elastiske.
  • Regulerer appetitten.
  • Styrker musklerne.

Hvilken betydning har søvnløshed?

Tilstrækkelig søvn har stor betydning for ens sundhed. Studier viser at længerevarende søvnproblemer, det vil sige af flere måneders varighed, kan fører til stress, depression, overvægt og udvikling af type 2 diabetes.

Hvis man har svært ved at sove pga. smerter i ryggen eller andre led i kroppen, ved man, at det kan føre til øget smertesensitivitet. Det vil sige, at man oplever en forøget smerteoplevelse i den efterfølgende periode. Desuden producerer kroppen også flere inflammatoriske stoffer, som er med til at forøge og vedligeholde smerten.

Således kan man oparbejde en “ond cirkel”, hvor smerter kan medføre, at man sover dårligere, og samtidig kan den dårlige søvn medføre flere smerter.

smerte om natten

Hjælp til søvnproblemer der skyldes smerter

Hos Aros Kiropraktor kan vi hjælpe dig med dine søvnproblemer, hvis de skyldes akutte eller kroniske smerter i bevægeapparatet.

Akutte smerter, der kan påvirke din søvn, kan stamme fra nakken, ryggen eller andre led og muskler i kroppen. For at finde ud af hvor og hvorfor du har ondt, vil kiropraktoren først optage din sygehistorier og derefter foretage en grundig undersøgelse. Derefter vil vi lave et behandlingsforløb, som er tilpasset dine smerter.

Ved akutte smerter er det meget normalt, at du oplever søvnproblemer på kort sigt. Ofte vil du hurtigt kunne vende tilbage til din normale soverytme, når smerterne lindres eller forsvinder.

Har du oplevet dårligere søvn pga. smerter i nakken, ryggen eller et helt tredje sted, så ring til os på telefon 8612 0044 og få en tid i dag.