ArosKiropraktor, Vester Allé 7, 2. sal tv., 8000 Århus C

5 stjerner på Facebook

Undgå ventetid – Ring og bestil tid i dag på 8612 0044

KISS / KIDD

KISS er ubalance i muskler og led i den øverste del af nakken. Det kan diagnostiseres på børn mellem 0-2 år. KISS børn har et asymmetrisk kranie, kroppen kan typisk krumme som et C. Der kan være færre bevægelser med den ene side af kroppen. De kan have svært ved at kigge og trille til den ene side. KISS børnene har en ubalance – eller en irritation om man vil – i nakkens øvre led og muskler.
Der er to typer af KISS

KISS I, hvor barnet ligger med hovedet skævt til siden tæt ved det ene øre. Dette ses når barnet er rygliggende eller sidder. Hovedet tilter til siden.

Ved KISS II går barnet meget i flitsbue: hovedet og øvre del af kroppen bevæger sig bagover. Dette ses især, når barnet holdes op. Når barnet sidder presses hovedet altid bagover og er barnet lagt ind til forældrenes krop, vil barnet ikke putte sig ind til dem, men støde hovedet væk fra forældrenes krop.

De typiske symptomer som barnet præsenterer er:

  • Torticollis: barnet kikker mest til den ene side.
  • Asymmetrisk, skævt kranie
  • Ryg-liggende ligger barnet i en C-form og ikke helt lige.
  • Asymmetrisk bevægelse af arme og ben, således bruges mest den højre eller venstre side.
  • Typisk motorisk udvikling som børnene skal igennem det første år.
  • Maveliggende er der vigtige tidspunkter at kende for at kunne udvikle sig korrekt motorisk.
  • I 3 måneders alder kan maveliggende støtte på albuerne.
  • Som 6 måneder skal barnet kunne støtte med hænderne på underlaget.
  • 9 måneder skal barnet kunne stå i kravle stilling
  • 11 måneder begynder barnet typisk at kravle
  • 12 måneder begynder barnet at gå

De typiske årsager til KISS skyldes en uhensigtmæssig stilling inde i moderens mave. Det kan også opstå efter at være taget med kop under fødslen, en lang eller kompliceret fødsel eller, hvis barnet har stået i underkropsstilling længe. Der kan være en familiær tendens. Det vil sige, at søskende kan have haft samme symptomer. KISS står for Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain.

KIDD

Kidd er en forlængelse af KISS. Det opstår ikke pludseligt, symptomerne har været der siden fødslen, men det er ikke altid, det er blevet opdaget tidligt. De typiske symptomer er:

  • 0-1 årige: KISS symptomer ses, hvor barnet ligger skævt med hovedet og en asymmetrisk motorisk udvikling sker.
  • 2-4 årige: Typisk en stille periode uden symptomer.
  • 4-6 årige: Disse børn er usikre generelt. De har ikke lyst til at balancere, klatre i træer. Synes ikke at have lyst til at cykle. De er usikre ved berøring og er gerne hypersensitive. De kan være faldet tilbage eller være meget langsomme i den motoriske udvikling. De kan være kluntet. Det kan opdages, som om de har det svært ved andre børn. Der kan være søvn problemer.
  • Enkle børn er dog helt modsatte: De er nærmest tykhudet og undertrykker det ængstelige og smertetærkslen øges.
  • De første skoleår: I denne alder ses, at barnet har svært ved at skrive og tegne og barnet nægter det ofte. Motoriske evner mangler. De har svært ved at sidde stille og tiltrækker negativ opmærksomhed. Dårlig koordination ved sportsaktiviteter gør at de ofte optræder klovne-agtigt. Der mærkes hovedpine.
  • Præ-pubertet: Social interaction er svært. De kan ikke helt leve op til skolens krav. Der er næsten altid hovedpine i denne alder. KIDD er en forkortelse af KISS-Induced Dysgnosi og Dyspraxi.
Undersøgelsen

Barnet undersøges siddende, hængende i det ene ben, i bug og ryg leje. Der testes på reflekser, muskel tonus og stivhed i leddene i hele ryggen og kroppen.

Vurdering
KISS og KIDD er et kompleks problem, der kræver en grundig neurologisk og funktionel undersøgelse. Det er ikke svaret på alt, fx hvis barnet har hovedpine, kan der være mange andre faktorer, der spiller ind på hovedpinen. Derfor understreges det igen, at der ved en undersøgelse spørges grundigt ind til den historie barnet har, samt den grundige undersøgelse.
Behandling

Behandlingen består af let manipulation af de fundne stive led. Der laves traktion over relevante led samt muskelarbejde på spændte muskler. Barnet kan komme til at græde, hvis det sker, er det typisk kortvarigt.

Efterbehandlingen
Der rådes til at give mad lige før eller efter behandlingen samt sørge for, at spædbarnet har mulighed for at sove bagefter. Barnet kan blive øm og irritable et døgn efter. I dagene efter bør kontakten og “omgangen” med barnet være naturligt som tidligere.



© 2018 Kiropraktor Laila Hansen ApS