Symptomer & behandlinger
Ondt i lændeområdet eller hofteområdet? Måske er det dit bækken som driller
Bækkensmerter er ofte en overset problematik og forveksles ofte med hofte og lændesmerter. Hos Aros Kiropraktor hjælper vi dagligt personer med bækkenproblemer. Hvis du er gravid eller har født for nylig og har smerter fra området, vil vi varmt anbefale at kigge forbi, vi er specialister i babyer og gravide.
Har du smerter i dette område og vil blive klogere på hvad der giver dig problemet, så bestil en tid i dag på telefon 8612 0044 eller bestil online. Hos os skal du ikke henvises fra din læge, og vi ligger blot et stenkast fra ARoS kunstmuseum.
Ondt i bækkenet? Kiropraktisk undersøgelse midt i Aarhus C
Hos Aros Kiropraktor vil vi undersøge dit bækken grundigt. Derudover undersøger vi også funktionen af de omkringliggende strukturer, altså hofte og lænd. Derudover kan der også være grund til at undersøge både ankler og knæ. Undersøgelsen kan bestå af:
- Inspektion af området
- Bevægeanalyse af bækkenet
- Muskulær undersøgelse af baller, lår og core
- Nerve undersøgelse af benene
- Ortopædiske test af lænd, hofte og bækken
- Røntgenundersøgelse af bækkenet
Ikke én undersøgelse er ens hos Aros Kiropraktor og den kommer meget an på den sygdomshistorie, du præsenterer. I klinikken har vi moderne røntgen udstyr som gør det muligt for os at tage røntgen på dagen, hvis der er behov for det. Røntgen bliver udelukkende taget, hvis der er mistanke om knogleinvolvering eller mere alvorlige tilstande i bækkenleddet skal udelukkkes.
Hvorfor har jeg ondt i bækkenet?
Der kan være mange årsager til smerter i bækkenet. Ofte er det opstået efter et vrid eller overbelastning. Dette vil ofte sænke bevægelsen i selve leddet og give smerter. Bækkensmerter, hoftesmerter og lændesmerter går meget ofte hånd i hånd. Disse tre regioner arbejder meget tæt sammen, hvis en af dem nedsættes i funktion, vil de to andre regioner kompensere for at opretholde den mest optimale bevægelse.
Derfor undersøger vi altid bækkenet, hvis du kommer ind med lænden eller hoften og også omvendt.
Bækken problematik er meget sjældent alvorligt og har i langt de fleste en rigtig god prognose. Specifikke årsager til smerter i bækkenområdet kan være:
- Lokal led dysfunktion i bækkenet
- Spændt ballemuskulatur
- Hofte eller lændegener
- Iskiassmerter
- Graviditetsrelaterede bækkensmerter (bækkenløsning)
- Halebensdysfunktion
- Mindre hyppigt:
- Diskusprolaps
- Meget sjældent:
- Rygsøjlegigt
- Infektiøs tilstand i leddet
Hvis smerterne er tilkommet sammen med feber, er det en god ide at blive undersøgt. Derudover hvis du er ung og har haft gener fra dette område det meste af din ungdom, er det også en rigtig god idé at blive undersøgt.
Symptomer på bækkenproblematik
Ondt i bækkenet opleves ofte som stikkende, jagende og/eller dybe smerter omkring hoftekammen, hvor den mødes med ryggen. Smerterne sidder ofte meget koncentreret her og kan også trække ud i ballerne.
Ofte vil smerterne opleves når du går, bevæger dig i sengen, rejser og sætter dig og ofte også ved direkte tryk på bækkenet. Bevægelse og fysisk aktivitet forbedrer ofte symptomerne.
Kiropraktisk behandling af ondt i bækkenet midt i Aarhus C
Hvis du har ondt i bækkenet, lændeområdet eller hofte området er det en rigtig god ide at kigge forbi vores klinik. Vi er dine specialister i dette område udenfor sygehuset.
De mest normale og godartede tilstande i dette område har normalt god effekt af kiropraktisk behandling som kan bestå af:
- Manuel behandling - Med henblik på at bedre bevægelse i leddene
- Bløddelsbehandling - Udspænding og symptomlindring fra omkringliggende muskler
- Øvelsesterapi - Relevant mobiliserings, stræk og styrkeøvelser af muskulatur og led
- Rådgivning - Den mest hensigtsmæssige tilgang til din problematik og dine smerter i din dagligdag
Hvis tilstanden ikke menes at kunne bedres af kiropraktisk behandling har vi mulighed for at sende dig videre, så du lander det rigtige sted i sundhedssystemet.
Hvad kan jeg selv gøre med ondt i bækkenet?
Det er vigtigt at du forholder dig i bevægelse som udgangspunkt. Udfør fysisk aktivitet som går til symptom grænsen, evt. en smule over. Smerter i muskler og led handler i bund og grund om at forholde det i bevægelse med så få smerter som muligt.
- Bliv i din daglige funktioner, forsøg at fortsætte med at arbejde og dyrke dine fritidsinteresser
- Forhold dig fortsat aktiv
- Få godt med søvn og god kost
- Fysisk aktivitet som f.eks. cykling, svømning eller yoga oplever patienter ofte få gener ved
- Hvis du er i tvivl eller bekymret for din problematik så søg hjælp, jo før du får en vurdering og rådgivning jo bedre er diagnosen
Hvornår skal jeg søge kiropraktor når jeg har ondt i bækkenet?
Det er en god ide at få en vurdering hos os, hvis:
- Problemet har varet mere end en uge uden nogen forbedring
- Du er arbejdstruet eller allerede sygemeldt
- Du er begrænset i din daglige funktion i hjemmet og til dine fritidsinteresser
- Du er bekymret eller utryg i din problematik
- Du er frustreret og/eller har nedsat livskvalitet
Vil du have hjælp til dine smerter i bækkenet, så bestil en tid i dag.
Tag fat i os på telefon 8612 0044 eller bestil online. Hos os bestræber vi os på at du får tid på dagen eller senest dagen efter.
FAQ:
- Hvad er forskellen på bækkensmerter og lændesmerter?
- Kan kiropraktisk behandling hjælpe på graviditetsrelaterede smerter (bækkenløsning)?
- Gør det ondt at få behandlet bækkenet hos en kiropraktor?
- Skal jeg have en henvisning fra lægen for at komme til kiropraktor?
- Hvor hurtigt mærker man bedring efter behandling?