Symptomer & behandlinger
Kiropraktisk undersøgelse og behandling af smerter i brystryggen og mellem skulderbladene midt i Aarhus
Hos Aros Kiropraktor hjælper vi rigtig mange med smerter i brystryggen og mellem skulderbladene. Kiropraktisk behandling og vejledning har rigtig god effekt mod smerter i dette område.
Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderåget og ned til de nederste ribben. Rygsmerter mellem skulderbladene kan opleves meget forskelligt. Hos nogle føles det som om, at noget har sat sig i klemme i ryggen, eller at de får en kniv stukket ind ryggen. Andre føler, at der er noget, der sidder og spænder mellem skulderbladene.
Det er desuden ikke ualmindeligt at få smerter ved vejrtrækning, som både kan opstå ved almindelig og dyb vejrtrækning eller når man bliver forpustet. Det kan føles meget ubehageligt, når åndedrættet påvirkes. Dette forsvinder typisk efter behandling. Smerterne kan til tider også trække om eller mærkes på forsiden af brystkassen, eller give følelsen af trykken for brystet.
Hvorfor har jeg ondt?
Der er rigtig mange forskellige årsager til smerter mellem skulderbladene. Rigtig mange strukturer i brystryggen kan give smerter: de små led, bruskskiverne (diskus), muskler, sener og ledbånd. Ofte er årsagen til smerterne en kombination af de ovenstående strukturer.
Smerter i brystryggen og brystkassen kan også stamme fra strukturer andre steder, f.eks. fra den nederste del af nakken eller fra brystet. Brystsmerter (link til bryst smerter) er helt normalt, dog skal de tages alvorligt. Dette skyldes at for det meste er der tale om helt normal muskel/led problematik men symptomer fra dette område kan også være alvorlige, derfor er det en god ide at blive udredt ved os eller sin læge.
Smerter til brystryggen kan også opstå grundet de indre organer. Er der tale om smerter fra de indre organer, f.eks. hjertet, er det vigtigt at finde årsagen til smerterne hurtigst muligt, og videresende til egen læge.
Smerterne kan også opstå i forbindelse med skoliose. Skoliose er en skævhed i ryggen, der ofte er medfødt. Rigtig mange mennesker går rundt med en skævhed i ryggen uden at have problemer. Det er altså ikke skævheden i sig selv, der nødvendigvis gør ondt, men de ændrede biomekaniske forhold omkring led, muskler og ledbånd, der forårsager problemer.
Kiropraktisk undersøgelse i Aarhus C
Kiropraktoren vil først høre din sygehistorie, for at komme årsagen til smerterne nærmere. Ud fra symptomerne vil vi derefter undersøge dig grundigt. Undersøgelsen vil blandt andet indeholde en generel undersøgelse af holdningen, ryggens bevægelighed, muskler og led.
Desuden kan undersøgelsen indeholde en nerve undersøgelse, blodtryksmåling og andre tests, der hjælper kiropraktoren til at finde ud af, hvor smerterne stammer fra. Hvis kiropraktoren mistænker brud på rygsøjlen eller ønsker at se om ryggen er skæv, kan vi foretage en røntgenundersøgelse samme dag som undersøgelsen.
Behandling ved Aros Kiropraktor mod smerter i mellem skulderbladene og i brystryggen
Når kiropraktoren har stillet diagnosen, kan der tilrettelægges et behandlingsforløb. Hos Aros Kiropraktor vil et behandlingsforløb typisk indeholde følgende:
- Manuel behandling – som sikre en god bevægelighed af leddene i brystryggen
- Bløddelsbehandling – massage- og udstrækningteknikker som lindrer muskel- og ledbåndsmerter omkring brystryggen
- Øvelser og træning – styrker muskulaturen og sikre en god stabilitet og mobilitet
- Rådgivning og vejledning om din tilstand, smertestillende medicin, træning, arbejdsbelastning osv
Hvad kan jeg selv gøre?
Herunder er der nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever smerter mellem skulderbladene:
- Søge hjælp for at finde årsagen til smerterne – jo før du finder ud af, hvorfor du har smerter, desto bedre og før kan du få den rigtige vejledning og behandling
- Forblive aktiv – forskning tyder på, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv. Bevægelse hjælper dig til at slappe af og får ryggen tilbage i et naturligt bevægemønster
- Træning – rygtræning er en god ide for alle uanset om man har smerter eller ej. Det gælder om at styrke både små og store muskler i ryggen, således du sikre en god stabilitet
- Korrekt udstrækning af skuldermusklerne under generne
Kiropraktor i Aarhus med god erfaring indenfor behandling af brystrygsmerter
Har du rygsmerter mellem skulderbladene, så hjælper vi hellere end gerne ved Aros Kiropraktor. Du behøver ikke henvisning fra din læge. Ring på telefon 8612 0044 eller bestil en tid online i dag
Book tid her
FAQ:
-
Hvad er brystryggen?
Brystryggen er den del af ryggen som ligger mellem nakken og lænden. Den består af 12 ryghvirvler, og det specielle ved brystrygshvirvlerne er at de alle sammen har ribben hæftet til sig i hver side. Man har altså tilhørende 12 sæt ribben. Brystryggen har normalt hvad der hedder en kyfosisk form, hvilket vil sige at den bøjer en smule bagud omkring hvor skulderbladene sidder. Denne kyfosiske form fordeler trykket fra tyngdekraften bedre.
-
Hvorfor får jeg ondt mellem skulderbladene?
Der kan være mange grunde til smerter mellem skulderbladene. For det første kan det skyldes leddene mellem brystrygshvirvlerne. Der kan også være dysfunktion i leddet mellem ribben og ryghvirvler. Grundet at der er så mange led og knogler, er der tilsvarende mange muskler, disse kan også være spændte og give symptomer.
Derudover kan der være udstrålende smerter fra både nerver og indre organer. Dette er mere alvorlige årsager og skal udredes ved en sundhedsfaglig, derfor er det altid en god ide at søge hjælp med smerter i dette område som enten er meget intense eller ikke bedres inden for 3-4 dage.
Derudover ser vi ofte at personer kommer ind med smerter i denne region efter slem allergi eller lungesygdom (lungebetændelse, tør hoste osv.) Dette er også normalt og skyldes for det meste overaktivitet af de "accessoriske udpustnings muskler i brystet”.
-
Hvordan føles smerterne typisk?
Smerterne kan føles på mange forskellige måder. De kan være svigende, murende, borende, trykkende, stikkende osv. alle disse er for det meste normale. Smerterne kan forværres i mange henseender. Ved bevægelse lokalt i kroppen, ved gang grundet bump op igennem kroppen, ved løft, ved berøring lokalt og ved dybe vejrtrækninger. Alt dette er normale symptomer på smerter i muskler og led i området.
-
Er det farligt?
I langt de fleste tilfælde er det ikke farligt at have smerter i dette område. Det er meget normalt at få ondt her, og smerterne kan opleves meget intense, da ryggen bruges i det meste bevægelse, man foretager sig.
Er der tale om trykken for brystet, og du også har smerter ud i venstre arm og op til kæben, skal du søge akut lægehjælp.
-
Kan smerterne komme fra nakken eller lænden?
Ja, det kan det sagtens. Kroppen har et fuldautomatisk responssystem på smerter som kompenserer i andre regioner for at bedst muligt bibeholde normal kropslig funktion med mindst mulige smerter. Når kroppen kompenserer, bruges muskler og led som normalt ikke faciliterer disse bevægelser til at bevæge, dette kan give dysfunktioner på sigt. Derfor kan problematikker i nakke og lænd sagtens bevæge sig til brystryggen og omvendt.
-
Hvorfor gør det mere ondt efter en arbejdsdag ved computeren?
Noget af det bedste for simple, muskulære og ledmæssige problematikker er bevægelse. Derfor er immobilitet omvendt også ofte symptomgivende, og derfor kan man få smerter i brystryggen efter en arbejdsdag foran computeren. Derudover er det generelt vigtigt at skifte stilling i løbet af arbejdsdagen.
Forskning peger på, at der som sådan ikke findes “dårlige” stillinger for kroppen, men at “den næste stilling er den bedste stilling”. Derfor skal du sørge for at komme op at stå i løbet af dagen, gerne 1-2 gange i timen, hente et glas vand eller en kop kaffe. Gå en lille tur, snak med en kollega og bevæg din ryg en smule. HVis du har hæve sænke bord, så sørg for at få det brugt flere gange om dagen.
-
Hjælper træning og bevægelse?
Det bedste man kan gøre for led og muskler er at bevæge dem. Det øger blodtilførslen, som tilfører næringsstoffer og udskifter blodet, så affaldsstoffer også forlader området. Derudover styrker bevægelse strukturerne.
Fysisk aktivitet er et af de bedste tiltag men kan gøre for sin sundhed, det gør sig også gældende for smerteproblematikker. Dog må bevægelse helst ikke forværre smerte symptomerne i den akutte fase meget længere end kortvarigt. Hos en kiropraktor får du klare retningslinjer ift. hvordan bevægelse skal udføres lige præcis der hvor du er i dit smerteforløb.
-
Kan vejrtrækning påvirke smerterne?
Ja, det er meget normalt. Især hvis der er tale om det vi kalder et costovertebralt syndrom. “Costo” kommer fra costa som betyder ribben og “vertebra” betyder ryghvirvel. Det er altså et smertesyndrom i leddet mellem et ribben og en ryghvirvel, det kan give stærke smerter ved vejrtrækning. Derudover findes der også intercostal muskulatur. “inter” betyder imellem. Altså muskulatur mellem ribben som kan give en stikkende, murrende fornemmelse ved dybe vejrtrækninger, host og nys.
-
Hvornår bør jeg søge behandling?
Du bør generelt søge behandling for smerter brystryggen og mellem skulderbladene hvis:
- Smerterne har varet i 4-5 dage uden bedring
- Smerterne er meget intense og begrænser din evne til at trække vejret
- Smerterne truer din funktion på arbejdet eller det resulterer i en sygemelding
- Hvis du har trykken for brystet og udstråling til venstre arm skal du søge akut lægehjælp med det samme
-
Hvad kan en kiropraktor gøre?
Kiropraktisk behandling består af mange ting, manuel behandling af kroppens led, bløddelsbehandling af kroppens muskler, øvelser til bevægelse, stræk og styrke og generel rådgivninger og ergonomi. Smerternes intensitet og varighed og kroppens funktion kan ofte bedres ved kiropraktisk behandling.
-
Hvad kan jeg selv gøre her og nu?
Der er meget selv at gøre:
- Hold dig aktiv i rimeligt omfang, du må gerne få en smule mere ondt når du bevæger dig, dog skal smerterne falde tilbage til kendt niveau når du holder pause
- Fortsæt din hverdag så normalt som overhovedet muligt, inden for rimelighedens grænser
- Få din søvn og spis fornuftigt
- Undgå stærkt smertegivende bevægelse og aktivitet
- Undgå langvarige statiske stillinger
- Afprøv med kulde og varme på afficerede område. Kulde bruges i 10-15 minutter med et lag stof rundt om det kølende element
- Søg hjælp hos Aros Kiropraktor hvis smerterne fylder meget for dig, du er sygemeldt eller har haft smerterne i mere end 4-5 dage uden bedring