Ondt i knæet? Grundig undersøgelse hos Aros Kiropraktor i Aarhus C

Knæsmerter - ArosKiropraktor

Knæsmerter er en del af rigtig mange menneskers liv. Det er der mange forskellige grunde til. Knæsmerter er i langt de fleste tilfælde meget ufarlige og uskyldige og kan med den rette behandling, træning og rådgivning blive godt igen.

Som moderne kiropraktorer i Aarhus behandler vi hele bevægeapparatet, herunder specialiseret udredning og behandling af knæsmerter. Vi har hjulpet mange mennesker med ondt i knæet. Har du ondt i knæet og vil du gerne have en grundig vurdering? Så bestil tid i dag på telefon 8612 0044 eller book online. For at få en tid hos os behøver du ikke en henvisning fra din læge, og vi ligger kun et stenkast fra ARoS kunstmuseum.

Årsager til ondt i knæet

Der kan være mange årsager til smerter i knæet:

  • For det meste er der tale om helt ufarlige og normale lokale ledmæssige og muskulære smerter og udfordringer
  • Overvægt lægger meget stress på især knæet og kan derfor give smerter til området
  • Hårdt knæliggende arbejde giver i mange tilfælde smerter
  • Slidgigt som er mere udtalt end blot aldersrelateret slid kan i nogle tilfælde give smerter og nedsætte funktionen af knæet
  • Immobilitet kan give smerter i knæet, kroppen styrker ikke strukturer som ikke bliver brugt dagligt
  • Ved tidligere og akutte skader af korsbånd, menisker, ledkapsel og/eller ledbånd kan der være lokale smerter og nedsat funktion
  • Lokal irritation af slimsække i knæet

Alle ovenstående undersøger vi for og stiller den mest sandsynlige diagnose. Hvis der er mistanke om slidgigt eller skade i knoglerne er der mulighed for at tage røntgen i klinikken.

Undersøgelse af knæet midt i Aarhus C

Det er væsentligt, at kiropraktoren kigger på smerter i knæet, da vi kan diagnosticere, om knæsmerter handler om slidgigt i knæet, menisk og/eller korsbåndsskade og/eller hvilken rolle musklerne omkring knæet spiller for problematikken. Vi kan undersøge knæet på følgende måder:

  • Grundig sygdomshistorie
  • Grundig inspektion af knæet (hævelse, temperatur, farve, fejlstillinger)
  • Bevæge undersøgelse af knæet
  • Analyse af gang, squat, etbensstand og balance
  • Stress test af knæets strukturer
  • Muskulær og ledmæssig vurdering
  • Røntgenundersøgelse hvis der er mistanke om slidgigt eller knogleskade

Hos Aros Kiropraktor behandler vi ikke kun dine symptomer men finder også den mest sandsynlige årsag til dine symptomer.

Effektiv behandling af smerter i knæet centralt i Aarhus

Hos Aros Kiropraktor vil behandlingen af knæsmerter typisk bestå af en kombination af følgende:

  • Manuel behandling – mobilisere leddene i knæet og også lænd, bækken, hofte og/eller fødder hvis der er mistanke om de er involverede
  • Bløddelsbehandling – massage af muskulaturen i låret og læggen
  • Rådgivning og vejledning om tilstanden, smertestillende medicin osv.
  • Øvelser, træning og udspændingsøvelser af muskulaturen
  • Forebyggende tiltag for at undgå tilbagefald

Ondt i knæet er vigtigt at tage seriøst. Mange smerter i knæet kan resultere i nedsat aktivitetsniveau, som har mange konsekvenser for din generelle sundhed og dit mentale velvære. Derfor tager vi smerter til knæet alvorligt hos Aros Kiropraktor.

Hvad kan jeg selv gøre?

I langt de fleste tilfælde er knæsmerter ufarlige, så hvis det er opstået over længere tid og der ikke er en kendt skadesårsag til smerterne kan du roligt afprøve:

  • Vanlig aktivitet til symptom grænsen
  • Kulde og varme på smertefulde områder
  • De fleste knæ responderer godt på yoga, cykling og/eller svømning
  • Søge hjælp hvis du ikke selv kan komme af med symptomerne

Hvornår skal jeg søge kiropraktisk hjælp?

Selvom knæsmerter ofte er ufarlige er det vigtigt at få dem undersøgt, især hvis:

  • Knæsmerterne har varet over 1 uge uden nogen form for bedring
  • Smerterne er akut opstået efter fald eller vrid
  • Du er arbejdstruet eller allerede sygemeldt
  • Din vanlige fysiske aktivitet eller hobbyer ikke er mulige eller er påvirkede af dit problem
  • Du er frustreret og føler din livskvalitet er nedsat

Har du ondt i knæet og vil have hjælp, så ræk ud i dag på telefon 8612 0044 eller book online.

FAQ: