Symptomer & behandlinger
Ondt i lænden? Effektiv kiropraktisk behandling i midt af Aarhus C
Hos Aros Kiropraktor ser vi lændesmerter dagligt. Lændesmerter er en af de største grunde til sygefravær i Danmark. Det er normalt at have smerter i lænden og er meget sjældent farligt.
Lændesmerter kan defineres som smerter i området, der strækker sig fra det nederste ribben til overgangen mellem balle og lår. Lændesmerter er meget almindelig blandt den danske befolkning, og cirka halvdelen af alle voksne vil opleve lændesmerter i løbet af et år. Smerterne kan både opstå akut, men de kan også blive kroniske, hvis smerterne er vedvarende i over 3 måneder.
Vi undersøger lænden grundigt og behandler effektivt. Vil du have hjælp til dine lændegener i dag? Så bestil tid på telefon 8612 0044 eller bestil online. Hos os kan du akut komme til kiropraktor for din rygsmerter, du behøver ikke henvisning fra din læge. Vi ligger et stenkast fra ARoS kunstmuseum
Hvorfor har jeg ondt i lænden?
Der er rigtig mange årsager til lændesmerter. I langt de fleste tilfælde er lændesmerter det, man kalder uspecifikke lændesmerter. I daglig tale bruges betegnelser som “hold i ryggen”, “hekseskud”, “låsninger i lænden” og “lumbago”, og som reelt set er det samme.
Diagnosen, uspecifikke rygsmerter eller en af de ovenstående betegnelser, kan kun stilles, når man har udelukket nerverodspåvirkning i lænden (diskusprolaps) eller en anden alvorlig sygdom (f.eks. gigtsygdomme, cancer osv.) Vi ser også ofte at folk kommer ind og fortæller, at de har ondt i lænden, men det viser sig at være bækkenet, halebenet eller hoften som giver smerterne.
Uspecifikke lændesmerter eller et hold i ryggen kan skyldes flere ting. Man kender ikke den præcise årsag til smerterne, men den mest sandsynlige forklaring er, at de små led i rygsøjlen ikke bevæger sig som de skal kombineret med muskelspændinger omkring leddene.
Årsagen til lændesmerter, kan skyldes mange ting, som ikke nødvendigvis kommer samtidig med den udløsende faktor, f.eks. en forkert bevægelse. Ofte vil man forbinde det, at få ondt i ryggen med et forkert løft, dårlig seng, mangel på motion, gentaget ensidigt arbejde, overbelastninger og slid i ryggen.
Da lændesmerter er et stort problem ikke bare i Danmark, men også i verden, er der lavet meget forskning indenfor området. Forskningsmæssigt er der påvist en sammenhæng mellem rygsmerter og:
- Mangel på motion og fysisk aktivitet
- Arvelighed - der ses en delvis genetik komponent til at udvikle rygsmerter
- Overvægt - hænger sammen med en lille øget risiko for at få rygsmerter
- Arbejde der har mange tunge løft, foroverbøjet arbejde, vrid og drej i ryggen øger risikoen for at få ondt i lænden
- Generelt dårligt helbred - man ser at mennesker, der har andre sygdomme, også oftere har ondt i ryggen. Man kender dog ikke årsagen til hvorfor
- Tidligere rygsmerter - det viser sig at hvis man har haft rygsmerter før tenderer man til at opleve det igen i løbet af sit liv, årsagen er ikke kendt
Symptomer på ondt i lænden
De typiske symptomer på et hold i lænden er smerter i lændeområdet. Nogle vil opleve smerterne som jagende, murrende og stikkende, mens andre blot føler en ømhed og træthed i området. Desuden oplever de fleste, at lænden føles stiv og mindre bevægelig - særligt om morgenen.
Lændesmerterne kan typisk forværres ved bestemte bevægelser med ryggen og/eller længerevarende siddende stilling.
Udover smerter i lændeområdet, kan man også opleve smerter i baller og/eller ben. Disse smerter kaldes refererede smerter, og kommer typisk fra led og muskler i lændeområdet. Smerter i balle og/eller baglår kaldes også populært for iskias eller iskiassmerter.
Hvordan stilles diagnosen? Grundig udredning hos kiropraktor i Aarhus C
Kiropraktoren vil optage en grundig sygehistorie, hvor vi blandt andet spørger ind til varigheden af symptomerne, årsagen, andre følgesymptomer osv. Derefter undersøges du grundigt med forskellige tests, undersøgelse af lænden, og hvis der er behov for det, udfører vi en nerveundersøgelse (nerverne i lænden).
Nogle gange vurderer kiropraktoren, at der er behov for en røntgenundersøgelse af din lænd. På klinikken har vi et digital røntgenanlæg, hvor vi kan tage røntgenbilleder samme dag.
Kiropraktisk behandling i midten af Aarhus af dine lændesmerter
Når kiropraktoren har stillet diagnosen ved en grundig undersøgelse, kan et behandlingsforløb opstartes.
Hos Aros Kiropraktor har vi stor erfaring med at behandle lændesmerter, og et behandlingsforløb indeholder typisk følgende:
- Manuel behandling - som sikre en god bevægelighed af leddene i lænden og/eller bækkenet
- Bløddelsbehandling - massage- og udstrækningteknikker som lindrer muskel- og ledbåndsmerter omkring lænden
- Øvelser og træning - styrker muskulaturen omkring lænden og sikre en god stabilitet og mobilitet
- Rådgivning og vejledning om din tilstand, smertestillende medicin, træning, arbejdsbelastning osv.
Hvornår skal jeg søge kiropraktor for ondt i lænden?
Lændesmerter kan fylde meget i ens hverdag. Næsten al bevægelse påvirker også din lænd. Derfor mærker man meget til sine lændesmerter og har svært ved at undgå dem. Generelt anbefaler vi at du søger hjælp, hvis:
- Smerterne har varet i en uge uden nogen form for bedring
- Du er arbejdstruet eller allerede sygemeldt grundet smerterne
- Du ikke er i stand til det du plejer, f.eks. nødsaget til at skippe sport eller hobbyer
- Smerterne også stråler ned i benet
- Oplever nogen former for nervesymptomer såsom nedsat følesans eller manglende kraft i benene
- Er frustreret over dine smerter og føler din livskvalitet er påvirket
Skal vi hjælpe dig med dine lændesmerter? Så ring og bestil tid i dag på telefon 8612 0044 eller bestil online.
Hvad kan jeg selv gøre?
Herunder er der nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever lændesmerter:
- Søge hjælpe for at finde årsagen til smerterne - jo før du finder ud af, hvorfor du har lændesmerter, desto bedre og før kan du få den rigtige vejledning og behandling
- Forblive aktiv - forskning tyder på, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv. Bevægelse hjælper dig til at slappe af og får ryggen tilbage i et naturligt bevægemønster
- Træning - rygtræning er en god ide for alle uanset om man har smerter eller ej. Det gælder om at styrke både små og store muskler omkring lænden, således du sikre en god stabilitet
- Relativ hvile - Hvile er godt, men for meget er blot en udskydelse og evt. forværring af dine aktuelle smerter. Derfor mærk godt efter, lyt til din krop så du bedre kan mærke hvad din ryg lige præcis har brug for. Akutte hold i lænden skal hverken have en hel sengeliggende dag eller løbe et marathon.
Smertestillende mod rygsmerter?
Den nyeste forskning peger på, at smertestillende ingen effekt har mod rygsmerter. Dette har sundhedsstyrelsen udgivet nye retningslinjer for og har netop startet en kampagne med fokus på mindre smertestillende ved ryg og nakkesmerter. Derfor anbefaler vi også som udgangspunkt at undgå smertestillende. Især opioider skal man som udgangspunkt undgå.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om ondt i lænden
- Må jeg være aktiv med mine lændesmerter?
- Hvornår skal jeg søge kiropraktor for ondt i lænden?
- Hvad er forskellen på et hold i ryggen og en diskusprolaps?
- Er det farligt at have ondt i lænden?
- Skal jeg have taget røntgenbilleder af min lænd?