Ondt i halebenet (coccygodyni)? Effektiv udredning og behandling hos kiropraktor midt i Aarhus C

Halebenssmerter - ArosKiropraktor

Halebenssmerter (coccygodyni) kan påvirke dagligdagen betydeligt, da vi tilbringer mange timer i siddende stilling. Hos Aros Kiropraktor har vi hjulpet mange med smerter i halebenet (coccygis/coccyx).

Halebenssmerter er oftest ufarlige, men kan være meget generende og langvarige. De fleste bliver gradvist bedre med den rette behandling og egen indsats.

Det er et problem som vi tager seriøst. Du behøver ikke en henvisning fra din egen læge for at få en vurdering hos os. Hvis du vil have hjælp til dine halebensgener i dag, så bestil tid ved at ringe på telefon 8612 0044 eller book online.

Halebenssmerter - ArosKiropraktor

Symptomer på halebenssmerter

Halebenssmerter defineres som smerter i haleben og/eller det omkringliggende væv. Det vil sige, at halebenssmerter kan stamme fra halebenet, overgangen mellem korsben og haleben, samt de omkringliggende ledbånd og muskler.

Smerter og ømhed i halebenet kan føles ved direkte tryk på halebenet, tryk på overgangen mellem korsben og haleben og tryk på bækkenleddene. Desuden kan bløddelene (ledbånd og muskler), der er omkring halebenet, være meget ømme, når man trykker på dem.

Smerterne forværres typisk efter længere tids siddende stilling, eller når man rejser sig fra siddende stilling. Desuden kan der være smerter ved at bukke sig ned og under gang. Der kan også være gener ved samleje og afføring.

Årsager til ondt i haleben

Halebenssmerter ses hyppigere hos kvinder end hos mænd, hvilket skyldes, at halebenet prominerer mere hos kvinder.

Halebenssmerter kan opstå spontant uden nogen udløsende årsag. Dog er de mest almindelige årsager til ondt i halebenet fald direkte ned på haleben og slag eller vrid til halebenet. Et fald kan føre til en fraktur eller luksation af halebenet. Herudover kan smerterne opstå efter graviditet og fødsel.

Andre årsager til halebenssmerter kan også være ledproblemer i lænd og/eller bækken. Det er ikke ualmindeligt, at disse smerter kan stråle ned mod haleben og baller. Derudover kan der omvendt også opstå lænde og bækkensmerter ved halebensproblematik grundet kompensering.

De mere sjældne årsager kan være medfødte deformiteter, gigtsygdomme, cyster osv. Derudover tyder det også på, at folk der har haft et massivt vægttab tenderer til at få halebenssmerter, dette skyldes ofte muskelsvind i ballerne, så der er direkte kontakt til halebenet ved siddende position.

Det ses også, at symptomer fra andre strukturer tolkes som smerter i halebenet. Smerter fra hæmorider, fislter, anal fissurer, irriteret endetarms hud og andre lokale problematikker kan også opleves som halebenssmerter, derfor er det vigtigt at blive grundigt undersøgt.

Udredning af halebenssmerter centralt i Aarhus

Kiropraktoren vil først høre din sygehistorie, for at komme årsagen til smerterne nærmere. Vi vil spørge særligt ind til traumer (fald, vrid, slag), graviditet og fødsel, tidligere gener fra haleben osv.

Derefter vil vi hos Aros Kiropraktor undersøge dig grundigt ved at lave nogle tests og mærke halebenet og strukturerne omkring.

Hvis der er mistanke om, at halebenet er brækket eller lukseret (fejlstilling) ud fra sygehistorien og den grundige undersøgelse, kan vi foretage en røntgenundersøgelse samme dag.

Behandling ved kiropraktor i Aarhus af halebenssmerter

Hos Aros Kiropraktor i Aarhus C har vi stor erfaring med udredning og behandling af halebenssmerter. Behandlingen vil først og fremmest bestå i tålmodighed. For nogle kan det tage lang tid at komme sig over halebenssmerter, og smerterne kan være tilbagevendende.

Behandlingen hos Aros Kiropraktor vil typisk bestå af følgende:

  • Manuel behandling – for at sikre bedst mulig bevægelse i lænd, bækkenled og leddet mellem haleben og korsben
  • Bløddelsbehandling – massage af ballemuskulaturen og ledbånd omkring halebenet
  • Udspænding af ledbånd omkring halebenet
  • Rådgivning og vejledning om tilstanden, råd til hvad du selv kan gøre, smertestillende medicin osv.

Har kiropraktoren mistanke om, at halebenet sidder forkert (lukseret) eller hvis smerterne er vedvarende, kan det være nødvendigt at behandle halebenet indefra. Det vil sige, at kiropraktoren vil føre en finger ind i endetarmen og “trække” forsigtigt i halebenet, udføres altid skånsomt og kun efter samtykke. Dette kan være en effektiv behandling, hvis halebenet sidder forkert eller ingen anden behandling virker smertelindrende.

Hvis der er manglende effekt af behandlingen og symptomerne har varet mere end 6-9 måneder, og der er tale om et “løst” haleben henviser vi videre til halebensafdelingen på hospitalet, her vil de undersøge hvilke relevante tilbud der kunne hjælpe dig. I mange tilfælde vil der gives lokal blokadebehandling.

Hvad kan jeg selv gøre for halebenssmerter?

Der er mange tiltag man selv kan forsøge sig med ved halebenssmerter:

  • I mange tilfælde af halebenssmerter kan der være tale om for lidt muskulatur omkring ballerne, hvilket gør at der er direkte tryk på halebenet ved siddende stilling. Her vil styrke træning af ballemuskulatur have rigtig god effekt
  • En siddepude specielt lavet til at skåne direkte tryk på halebenet kan afhjælpe symptomerne
  • Forhold dig fysisk aktiv, det er oftest ved siddende stilling symptomerne er værst, ved at holde sig i gang giver man strukturerne omkring halebenet det bedste udgangspunkt for restitution
  • Sørg for at sove nok og spise godt. Spis fiber og sørg for at få væske nok i løbet af dagen så afføringen er lind og generne ved afføring sænkes
  • Hav tålmodighed, halebenssmerter kan tage tid at komme sig over
  • Søg hjælp og få rådgivning, prognosen for halebenssmerter forbedres ofte ved den rette hjælp


Har du ondt i halebenet? Så bestil en tid hos os i dag på telefon 8612 0044 eller book online.

FAQ: