Symptomer & behandlinger
Ondt i hovedet? Kiropraktisk behandling og undersøgelse af hovedpine midt i Aarhus C
Hovedpine er en hyppig klage i Danmark, og udgør ca. 20 % af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Ondt i hovedet er ikke i sig selv en sygdom, men er et symptom på, at der er noget galt f.eks. overbelastning af kroppens muskler og led i nakken.
Der findes mange forskellige typer hovedpiner, og samme person kan godt have mere end én type på samme tid. Størstedelen af de hovedpiner, der ses i kiropraktorpraksis, er spændingshovedpiner.
Så er du frustreret over din hovedpine og vil du gerne have hjælp i dag? Så bestil tid hos Aros Kiropraktor på 8612 0044 eller book tid online. Du behøver ikke lægehenvisning for en tid hos os. Du finder os lige op og ned af Aarhus store museum ARoS.
Kiropraktisk undersøgelse i centrum af Aarhus
Kiropraktoren vil først høre din sygehistorie, for at komme til årsagen af smerterne nærmere. En grundig sygehistorie kan være afgørende for, om man får stillet den korrekte diagnose. Ud fra symptomerne vil vi derefter undersøge dig grundigt. Undersøgelsen indeholder ofte en undersøgelse af nakkens led og muskler, en nerveundersøgelse (både af armene og kranienerverne) og en blodtryksmåling.
Typer af hovedpiner vi behandler ved Aros Kiropraktor
Der kan være mange årsager til hovedpine. For det meste er hovedpine forårsaget af spændinger i nakken, halsen eller kæben. Derudover ses det ofte, at tilstande som stress kan resultere i hovedpine, derfor er det vigtigt også at overveje ens mentale sundhed og psykiske overskud. Til sidst kan der i sjældne tilfælde også være mere alvorlige årsager til hovedpine, derfor er det en rigtig god ide at få vurderet hovedpine.
Spændingshovedpine
Over 80 % af den danske befolkning har oplevet en episodisk spændingshovedpine i deres liv. Årsagen til spændingshovedpine er ofte muskelspændinger i og omkring nakken, som f.eks. kan opstå ved dårlige arbejdsstillinger eller stress. Spændingshovedpine symptomerne er typisk lokaliseret over begge øjne eller i tindingerne. Ofte beskrives hovedpinen som en trykkende fornemmelse, der sidder i begge sider af hovedet. Hovedpinen kan variere i styrke, men ofte vil hovedpinen være mild til moderat. Nogle beskriver spændingshovedpine som om, at de har en hjelm eller et pandebånd på hovedet. Rigtig mange får hovedpine ved spændinger i den lange halsmuskel (sternocleidomastoideus) f.eks.
Cervikogen hovedpine
Årsagen til cervikogen hovedpinen er ofte relateret til dårlig bevægelse/stivhed i nakkens led. Cervikogen hovedpine er ofte lokaliseret til baghovedet, men kan også stråle fra nakken og frem mod det ene eller begge øjne. Hovedpinen er ofte associeret med nakkesmerter og kan forværres ved bestemte nakkebevægelser.
Migræne
12-16 % af befolkningen lider af migræne, som rammer kvinder tre gange hyppigere end mænd. Man kender ikke årsagen til migræne, men man ved at blodkarrene i hjernen udvider sig under et anfald for dernæst at trække sig sammen. Det er formentlig disse ændringer i karrenes diameter, der medfører smerten. Migræne er ofte lokaliseret i den ene halvdel af hovedet/ansigtet. Smerten er af voldsom og pulserende karakter, og de daglige aktiviteter hæmmes. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, opkast, flimren for øjnene samt øget følsomhed overfor lys og høje lyde. Hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet. En del patienter har gavn af medicinske præparater, som påvirker karrenes kontraktilitet. I de tilfælde hvor patienten har flere typer hovedpiner og/eller samtidige nakkespændinger, kan frekvensen af migræneanfald reduceres ved supplerende manuel behandling, massage og afspændingsøvelser.
Medicinoverforbrugshovedpine
Paradoksalt nok så viser det sig at en typisk bivirkning af meget af det smertestillende vi bruger mod hovedpine og andre smerter er hovedpine. Derfor hvis man har taget panodiler (paracetamol), ipren (NSAID) eller treo (acetylsalicylsyre) i en længere periode fast hver dag i 1-3 måneder kan dette være årsag til hovedpine. Her anbefaler vi at tage en snak med din egen læge om at roligt blive udtrappet af dette forbrug og finde andre måder i samarbejde med os på effektiv smertedækning.
Hvornår skal du søge akut hjælp?
Du skal søge akut hjælp hvis du oplever en af følgende symptomer:
- Tiltagende konstant og forværrende hovedpine henover dage
- Stærk hovedpine som kommer ud af den blå luft og er så intens du ikke er istand til at vedholde normal funktion også kaldet "tordenskraldshovedpine"
- Hovedpine af en ny karakter eller intensitet, som du ikke har oplevet før.
- Hukommelsesbesvær, nedsat bevidsthedsniveau (besvimelser eller svær at vække), manglende ansigtsmimik, medfølgende føleforstyrrelser til ansigtet, arme eller ben, manglende kraft i arme eller ben
- Andre medfølgende symptomer som slem feber og vægttab f.eks.
Behandling af spændingshovedpine midt i Aarhus C
Når kiropraktoren har stillet diagnosen spændingshovedpine ved en grundig undersøgelse, kan et behandlingsforløb opstartes. Hos Aros Kiropraktor har vi stor erfaring med at behandle spændingshovedpine, og et behandlingsforløb indeholder typisk følgende:
- Manuel behandling – som sikre en god bevægelighed af leddene i nakken
- Bløddelsbehandling – massage som lindrer muskelspændinger omkring nakken og skulderåget
- Øvelser og træning – styrker muskulaturen omkring nakken og sikre en god stabilitet og mobilitet
- Rådgivning og vejledning om din tilstand, smertestillende medicin, træning, arbejdsstilling osv.
Skal vi hjælpe dig af med din spændingshovedpine? Så bestil tid i dag på telefon 8612 0044 eller book tid online.
Hvad kan jeg selv gøre?
Herunder er der nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever spændingshovedpine:
Søge hjælpe for at finde årsagen til smerterne – jo før du finder ud af, hvorfor du har smerter, desto bedre og før kan du få den rigtige vejledning og behandling
Undgå at trække skuldrene op til ørene
Sørge for at du drikker rigeligt med væske
Skift hyppigt arbejdsstillinger
Lav afspændingsøvelser og strækøvelser for muskulaturen omkring nakken
Undgå alkohol og rygning
Sæt fokus på din vejrtrækning i løbet af arbejdsdagen
FAQ:
- Hvorfor får man spændingshovedpine?
- Kan en kiropraktor hjælpe på migræne?
- Skal jeg have en henvisning fra lægen?
- Hvor mange behandlinger skal der til?