Iskiassmerter? Få effektiv hjælp hos Aros Kiropraktor i Aarhus

Iskiassmerter - ArosKiropraktor

Smerter i ryggen og samtidig ned i benet er helt normalt. Mange oplever det i løbet af deres liv, og vi ser det dagligt i klinikken. Der kan være forskellige årsager til denne type smerter. Der kan være tale om et helt normalt lændehold, bækkenhold, lokalt hofteledsproblem, lyskesmerter, knæsmerter og fodledssmerter. Derudover kan smerterne komme fra muskler, der har forskellige udstrålingsmønstre, især ballemuskulaturen. Sjældnere er der tale om en decideret nerverodspåvirkning såsom diskusprolaps, hvor man kan tale om der er tryk på iskias nerven eller de nerver som løber ned i iskiasnerven.

Generelt er det en rigtig god ide at blive undersøgt hvis der er tale om smerter i ryggen og ned i benet. Har du disse smerter, så kom forbi Aros Kiropraktor bestil tid på telefon 8612 0044 eller book online i dag. For at få en tid hos os behøver du ikke en henvisning fra din læge, og vi ligger kun et stenkast fra ARoS museum.

Hvad er iskiassmerter og hvad betyder det?

Iskiassmerter bruges som en samlet betegnelse for smerter i baller og/eller i benet. Tidligere var opfattelsen, at sådanne smerter skyldes irritation eller afklemning af den store iskiasnerve, der løber på bagsiden af hvert ben. I dag ved vi, at smerter i ballen og/eller benet kan komme af mange andre årsager end irritation af iskiasnerven, men begrebet iskiassmerter eller blot iskias hænger stadig ved.

Det vil altså sige at hvis en sundhedsfaglig har fortalt dig det er din “iskiasnerve” som giver symptomer, er det blot en symptombeskrivelse som betyder at du har ondt i ryggen og ned i benet på samme tid. Det er et begreb ligesom f.eks. hovedpine, som egentlig ikke fortæller hvor problemet er men blot i hvilke dele af kroppen man har ondt.

Iskias - ArosKiropraktor

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og benet?

Da der er mange forskellige årsager til iskiassmerter, kan det være svært at afgøre, hvor smerterne præcist stammer fra ud fra symptomerne. Dog skelner man typisk imellem, om der er smerter over knæet eller under knæet.

Hvis smerterne stopper over knæet – det vil sige er lokaliseret til lænden, ballen og baglåret – vil man typisk opleve varierende smerter, som er dybe og murrende. Iskiassmerter i dette område skyldes oftest ledlåsninger i lænd, bækken, hofte og knæ eller smerter fra muskulaturen i sæderegionen (ballerne). Der er altså ved denne type smerte ikke tale om et egentlig tryk eller irritation af iskiasnerven.

Hvis man har smerter under knæet, er der sandsynligvis tale om et egentligt tryk på iskiasnerven. Disse smerter kan opleves ved en diskusprolaps i lænden. Smerterne vil typisk være skarpe, jagende og stikkende. Man kan ved påvirkning af nervevævet i ryggen opleve en sovende fornemmelse i benet eller nedsat følesans på områder af benet. I svære tilfælde kan der også være manglende kraft.

Grundig kiropraktisk undersøgelse af iskaissmerter i Aarhus centrum

Hos Aros Kiropraktor ser vi symptomer fra ryg og ben dagligt. Undersøgelsen kan bestå af mange forskellige tiltag:

  • Grundig sygdomshistorie
  • Bevæge undersøgelse af ryg og ben
  • Muskulær undersøgelse i ryg og ben
  • Nerve undersøgelse af følesans, muskelkraft, stræk af nervevæv og reflekser
  • Røntgenundersøgelse hvis der mistanke om at knoglestrukturer kan spille en rolle ift. symptomerne

Hos Aros Kiropraktor vil vi ikke kun behandle dine symptomer men også give dig svar på hvad der højst sandsynligt giver dig dine symptomer.

Hvis der er mistanke om nerverodstryk og symptomerne er svære nok til at en MR-undersøgelse er nødvendig, kan vi også sende direkte til dette. Dog er det vigtigt at nævne dette er meget sjældent nødvendigt.

Vær ekstra opmærksom hvis du oplever følgende symptomer:

  • Manglende evne til at bruge en muskel i benet, f.eks. ikke være i stand til at vippe foden
  • Test om du kan gå på hæle, tæer, lave et squat og stå på et ben
  • Problemer med vandladning, afføring eller nedsat følesans i skridtet ved samleje eller når du tørrer dig ved toilet besøg

Oplever du disse symptomer, skal du søge lægehjælp med det samme. Disse er dog de eneste alvorlige symptomer ved diskusprolaps og er meget sjældne.

Behandling af iskiassmerter hos kiropraktor midt i Aarhus

For at sikre den bedste og mest korrekte behandling af iskiassmerter vil kiropraktoren foretage en grundig undersøgelse. Hos Aros Kiropraktor vil behandlingen af iskiassmerter typisk bestå af en kombination af følgende:

  • Manuel behandling – løsne ledlåsninger i lænd, bækken, hofte, knæ og/eller fødder
  • Bløddelsbehandling – massage af muskulaturen i lænde- og sæderegionen
  • Rådgivning og vejledning om tilstanden, smertestillende medicin osv.
  • Øvelser, træning og udspændingsøvelser af muskulaturen
  • Forebyggende tiltag for at undgå tilbagefald

Iskiassmerter kan både opstå akut, men kan også være et tilbagevendende problem. Vi ser ofte begge tilstande i klinikken og manuel behandling i kombination med smerteuddannelse og rådgivning har en god effekt på denne type smerter.

Hvad kan jeg selv gøre mod iskiassmerter?

De fleste iskias smerter skyldes lokale led og muskelproblemer. Disse tilstande har altid god effekt af moderat bevægelse. Du kan afprøve:

  • At forholde dig aktiv, dog undgå aktiviteter som provokerer dine kendte smerter i de første dage
  • Varme og kulde på det påvirkede område
  • Få godt med søvn, væske og god kost

Søg hjælp hos kiropraktor hvis:

  • Symptomerne har varet mere end en uge uden nogen form for bedring
  • Været ude for et uheld eller et fald som resulterede i tilstanden
  • Du er arbejds truet eller allerede sygemeldt
  • Dine daglige gøremål ikke er mulige grundet problematikken
  • Du er frustreret og føler din livskvalitet er nedsat

Skal vi hjælpe dig med dine iskiassmerter? Så bestil tid i dag på telefon 8612 0044 eller book online i dag.

FAQ: